En udbredt uro om elleverandørernes overholdelse af reglerne for slutafregning hersker i Danmarks energilandskab.
Forsyningstilsynet løfter sløret for en bekymring, som har fået konsekvenser for danske forbrugere. For selvom reglerne er klokkeklare, så er det åbenbart svært at overholde for nogle selskaber:
"Der har været en række selskaber, som ikke per automatik tilbagebetalte det tilgodehavende, som forbrugerne havde, og ikke havde tilstrækkeligt gode processer til at sikre, at det skete", lyder det fra Carsten Smidt, der er direktør i Forsyningstilsynet, ifølge Ekstra Bladet.
Han lægger ikke skjul på, at det derfor er en god ide at tjekke, at det rent faktisk sker:
"Derfor er det en god idé at tjekke, at det rent faktisk sker".
Åbenbaringen kommer i kølvandet på en stikprøvekontrol, der afslørede, at halvdelen af de undersøgte selskaber sejlede i regelovertrædelser.
Det klare budskab er, at danskerne skal holde et vågent øje med deres slutafregninger, særligt ved skifte af elleverandør. Lovgivningen dikterer en frist på seks uger for udbetaling af tilgodehavender, en tidsramme der for nogle selskaber synes at være mere vejledende end bindende.
Forsyningstilsynet har dog sat foden ned og rettet en kritisk appel til elleverandørerne om at skærpe deres processer, men spørgsmålet om ansvar vækker debat.
Men det stopper ikke her.
Forbrugerrådet Tænk stiller sig kritisk over for, at byrden at håndhæve loven tilsyneladende placeres hos forbrugerne. De mener ikke, at det er forbrugernes opgave at sikre, at loven bliver håndhævet, og peger på et behov for strammere krav til etablering af elselskaber, i lyset af de gentagne problemer der opstår.
Midt i dette krydspres står forbrugerne, som opfordres til at tage affære, hvis de oplever udeblivende slutafregninger. Skulle elselskabet fejle i sin kommunikation eller afvisning af klager, står Ankenævnet på Energiområdet klar til at tage imod forbrugernes bekymringer.
