Fantastisk corona-nyt i Danmark: Nu er kontakttallet lavt

Henrik Rothenbücher

220 uger siden

|

06/10/2020
Nyheder
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Der er rigtig godt corona-nyt i Danmark i dag, hvor Sundhedsminister Magnus Heunicke kan fortælle, at kontakttallet er faldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Mette Frederiksen ved 12-tiden talte til folketingets åbning, kunne hun berette om, at der i løbet af de seneste tre uger, havde været et gennemsnitligt antal nysmittede på 450 personer om dagen.

Senere i talen fortalte statsministeren, at sundhedsmyndighederne kaldte tallet for højt, særligt med tanke på, at vi går ind i et efterår og en vinter, hvor virussen kan få bedre fat.

I dag klokken 14.00 har Statens Serum Institut så udsendt coronatallene, og her viser det sig, at gennemsnittet af antallet af smittede er faldet. Siden i går er der blevet bekræftet 322 smittetilfælde. Fire personer er blevet indlagt, og fire personer har mistet livet.

Kontakttallet er faldet

De rigtig gode nyheder finder vi dog på Sundhedsminister, Magnus Heunickes Twitter-profil, hvor han i dag kan afsløre, at kontakttallet er faldet. Det har tidligere været helt oppe på 1.5, hvilket betyder, at en coronasmittet i gennemsnit vil smitte 1.5 personer.

Nu er kontakttallet så faldet til 0.8, og det betyder, at smittekæden er ved at blive brudt, og at virussen vil stagnere, hvis vi fortsætter.

“Kurven er knækket: Kontakttallet i Danmark er nu 0,8. Tak til alle, der hver dag gør en indsats for at bryde smittekæderne. I Europa har epidemien stadig alt for godt fat, og vi kan se at smitten stiger mange steder. Virus er her stadig, så afgørende at vi holder fast.” lyder det fra Magnus Heunicke, der fortsætter: