Drengen, der har været eftersøgt siden fredag klokken 13 efter at have forladt sin skole, er blevet fundet.
Det bekræftede Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag aften.
"Den 10-årige dreng er i god behold og har ikke lidt overlast. Drengen blev fundet hos en ven af familien".
"Vi er meget glade for at have fundet drengen i god behold og kan berolige borgerne i området. Der er ingen grund til utryghed", lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Pressemeddelelsen, som de har udsendt, informerer videre om, at de nu vil efterforske sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Af samme årsag har de heller ikke været i stand til at komme med yderligere kommentarer herom.
Politiet har som bekendt været kastet ud i en intenst menneskejagt efter drengen, herunder lørdag hvor de havde tre helikoptere i luften for at lede efter ham.
Og selvom det angiveligt skulle være sparsomt med detaljer, så kom det senere lørdag aften frem, at drengens mor og morfar blev anholdte i sagen.
Det afslørede JydskeVestkysten. Detaljerne om, hvad de præcist er sigtet for, nåede dog ikke se dagens lys, før selvsamme avis nu kan berette, at både moren og morfaren nu er løsladt.