Familie tog DNA-tests for sjov: Det chokerende svar sendte moren ud i en depression

redaktion

81 uger siden

|

30/05/2023
Nyheder
Fra venstre ses Vanner, Donna, Tim og Vanner Jr. / Foto: Privat
Fra venstre ses Vanner, Donna, Tim og Vanner Jr. / Foto: Privat
Noget, der skulle have været en sjov gimmick, endte som et sandt mareridt for en helt almindelig familie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2003 blev amerikanske Donna og Vanner Johnson gift og fik deres første barn; en sund og rask dreng, som de kaldte Vanner Jr.

"Vi kunne ikke vente med at få endnu et barn," har Donna udtalt og uddybet, at Vanner dog fik nogle helbredsproblemer, som gjorde, at parret pludselig ikke kunne få børn på egen hånd, og de begyndte derfor i fertilitetsbehandling i marts 2007.

Sådan skriver Ude og Hjemme, som henviser til britiske The Sun, der har talt med parret.

Behandlingen bar hurtigt frugt, og i slutningen af 2008 blev parrets anden søn, endnu en sund og rask dreng, som de kaldte Tim, født.

"Det føltes som et mirakel. Vi var en lykkelig familie [...]," har Donna forklaret om den glade tid, som dog fik en brat afslutningen da parret på et tidspunkt for sjov skyld valgte at få foretaget en DNA-test, der skulle vise sig at give Donna en svær depression.

Både Donna og Vanner mente, at det kunne være sjovt at se, hvor de og deres børn stammede fra genetisk, men resultatet endte med at chokere dem voldsomt.

Det måtte være en fejl

"Da jeg læste DNA-testresultaterne online, regnede jeg med, at der var sket en fejl [...]," har Donna udtalt, og det er helt forståeligt.

Resultaterne viste nemlig, at Vanner kun var far til Vanner Jr. og altså ikke Tim, hvilket hverken Vanner eller Donna kunne forstå.

"Jeg prøvede desperat at forståd det," har Donna udtalt og uddybet, at parret naturligvis undersøgte, om der var sket en fejl. Men det var der ikke.

Tims far var ikke Vanner, og derfor opstod spørgsmålene: "Hvem var så, og hvordan kunne det gå til?"

Donna og Vanner kontaktede derfor en advokat, som startede med at forsikre dem om, at Tim juridisk var deres barn og derfor ikke kunne blive taget fra dem pga. svaret på DNA-testen.

"Men jeg kæmpede med at se Vanner komme overens med, at Tim ikke biologisk var hans [...]," har Donna forklaret og uddybet, at hun desuden fik en svær depression pga. situationen.

Tim og Vanner Jr. havde desuden svært ved at sluge beskeden, da de fik det at vide.

Donna har dog udtalt: "Tim håndterede det med stor modenhed, ligesom Vanner Jr., der sagde, at Tim stadig var hans bror."

Tim besluttede sig desuden for, at han ville finde ud af, hvem hans biologiske far var, og det gik hans forældre med til.

De tog derfor kontakt til et andet bureau, som ved hjælp af yderligere DNA-tests fandt frem til en kvinde, som de mente, var Tims biologiske faster, og igennem hende fandt de Devin, som viste sig at være Tims biologiske far.

Det viste sig, at Devin og hans kone havde været i behandling på den samme fertilitetsklinik som Donna og Vanner på samme tid, og i deres behandling var der tilsyneladende sket noget, som resulterede i, at Devin blev far til Donnas barn i stedet for Vanner.

Fra venstres ses Vanner Jr., Vanner, Tim, Donna og Devin og hans familie / Foto: Privat

Heldigvis endte historien dog lykkeligt, da Devin og hans familie i dag er gode venner med Donna, Vanner, Vanner Jr. og Tim.

"Vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvad der skete dengang. Men Devin og hans familie føles som en forlængelse af vores familie. Det er ingen hemmelighed, og der er ikke nogen skam forbundet med det. Kun to familier, der går fremtiden i møde med kærlighed og venskab," har Donna således udtalt.