FAKTA: Se hvad du skal betale for hos din læge

admin

10 år siden

|

06/05/2014

Dagens topnyheder

Selvom der ikke er brugerbetaling for at modtage lægehjælp i Danmark, så kan borgerne ofte komme ud for, at de skal have pungen op af lommen hos deres egen læge.

Se her, hvilke ydelser vi for eksempel skal betale for:

* Der findes en lang række attester, som patienterne selv skal betale for hos lægen.

* Det kan være alt fra den attest, man skal bruge, når man skal tage kørekort, til lægeattester for folk der skal dokumentere sygefravær, eller som vil have en au pair.

* Vaccinationer, som ikke indgår i vaccinationsprogrammet, kræver også egenbetaling. For eksempel vaccination inden en udlandsrejse, influenzavaccine eller HPV-vaccine til drenge.

* Kvinder, som skal have spiral, skal også selv betale lægen.

Kilde: PLO og Berlingske.

/ritzau/