EU-Kommissionen har onsdag fremlagt sit forslag til EU's klima- og energipolitik frem mod 2030. Pakken skal de kommende måneder forhandles på plads med EU's medlemslande og EU-Parlamentet.
* 40 PROCENT REDUKTIONSMÅL. EU skal i 2030 have reduceret sin egen udledning af CO2 med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. Der sigtes mod at have målet forhandlet på plads i år, så det kan indgå ved næste FN-klimakonference i Paris i 2015.
* 27 PROCENT BINDENDE EU-MÅL FOR VEDVARENDE ENERGI. EU skal som helhed i 2030 hente 27 procent af sin energi fra vedvarende energikilder. Det fælles EU-mål skal nås via en kobling til nye nationale energiplaner, men der er fleksibilitet for medlemslandene til at følge nationale ønsker og forhold.
* ENERGIEFFEKTIVITET. Mere effektiv anvendelse af energien skal bidrage til at opnå EU's fælles mål. EU-Kommissionen vil først komme med udspil til nye tiltag, når man i midten af 2014 har lavet en gennemgang af det eksisterende energieffektivitetsdirektiv.
* KVOTEHANDELSSYSTEMET ETS. Det eksisterende system for virksomheders handel med CO2-kvoter skal ændres, så antallet af kvoter på markedet fra 2021 automatisk bliver justeret i takt med udsving i den økonomiske aktivitet.
* KONKURRENCEDYGTIG, BETALELIG OG SIKKER ENERGI. En række nye indikatorer skal guide fremtidens politik. For eksempel energipriser i forholdet til EU's handelspartnere, spredning på flere energikilder, afhængighed af vedvarende energikilder og evnen til at distribuere energi mellem medlemslandene.
* NYT STYRESYSTEM. En ny ramme for den fælles energipolitik skal baseres på nationale planer for konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi. Landene skal skrive deres planer i henhold til fælles retningslinjer, der giver større vished for investorer, større gennemsigtighed, øget sammenhæng og bedre koordination i EU.
* SKIFERGAS. Der kan ikke rokkes på princippet om, at hvert enkelt land har ansvaret for sit nationale energimiks - men en eventuel udvindelse af den kontroversielle skiftergas skal af hensyn til miljø og klima skal leve op til en række mindstekrav til planlægning, miljøpåvirkning, udtagning af prøver og information af befolkningen.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/
