FAKTA: Sådan undgår du kæmperegning på dit barns mobil

admin

10 år siden

|

17/01/2014

Dagens topnyheder

Lange samtaler, dyre spil og internet i bussen. Mobiltelefoner kan i dag mange ting, og hvis man ikke er opmærksom, kan det føre til dyre mobilregninger.

Især hvis man som forælder ikke har talt med sit barn om mobilforbruget.

Her er par gode råd til, hvordan du undgår chokregninger på dit barns mobil.

 

* Vælg abonnement der passer til barnets forbrug

- Find et abonnement, der passer til dit barns forbrug. Det skal helst have et loft over, hvor meget dit barn må bruge.

- Et taletidskort kan være en god idé for dit barn, da der kun kan ringes og sms'es op til en bestemt grænse. Hvis du derimod vælger automatisk optankning, er der ingen grænse.

- Hvis man vælger et pakketilbud med inkluderet forbrug, skal man være opmærksom på, om man kan forbruge mere, end der er med i "pakken".

- Find et abonnement med data-loft. Hvis du har brugt al data på en måned, sænkes datahastigheden - og regningen bliver ikke højere.

 

* Indsæt saldokontrol og vælg begrænsninger

- Sørg for, at der er saldokontrol på dit barns abonnement. Ud over det, kan man vælge, hvilke begrænsninger, der skal beskytte barnet.

- Man kan eksempelvis begrænse mod opkald til udlandet og dyre sms'er.

- Hvis man har begrænset telefonforbruget, er man samtidig sikret mod misbrug og svindel-sms'er, hvis man mister sin telefon.

* Tal åbent om forbruget

- Tal med dit barn om tele- og internetforbrug. Både om regningen, indhold og omfang af forbruget.

- Dermed er man som forældre på forkant med ens barn, hvis der opstår nye faldgruber i telefonforbruget.

 

* Respekter barnets privatliv

- Vis dit barn, at du respekterer dets privatliv. Det styrker jeres fortrolighed.

- Hvis dit barn får et problem med regning, indhold, eller tab af telefon, så skal det føle sig tryg ved at kunne henvende sig til dig.

 

(Kilde: Forbrugerrådet Tænk)

/ritzau/