* Den nuværende Ukraine-mission udgøres af 100 personer og kan udvides til 500. Gruppen blev sammensat 21. marts, og den har rapporteret om situationen i Ukraine siden.
* Der er en militær observatør med fra Danmark.
* Gruppen skal mægle mellem prorussiske grupper og lokale myndigheder.
* Missionen er til stede i det østlige Ukraine, heriblandt Donetsk.
* Organisationen er også involveret i andre opgaver i Ukraine, hvor den skal i gang med at uddanne valgobservatører før præsidentvalget 25. maj.
* OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation med 57 deltagende stater fra Europa, Centralasien og Nordamerika.
* Organisationens aktiviteter omfatter konfliktforebyggelse, krisestyring og økonomisk genopbygning - men den har ingen håndhævende magt.
* Danmark støtter aktivt organisationens arbejde i de forskellige konfliktområder i Europa og på områder, som fremmer demokrati og menneskerettigheder.
* Aktiviteterne spænder fra juridisk rådgivning om mindretalsvilkår over valgobservation, tidlig varsling af interne konflikter og rapportering om menneskerettighedskrænkelser eller pressecensur.
* OSCE-formandskabet varetages for et år ad gangen af et af deltagerlandene. I 2014 er det Schweiz, der sidder for bordenden.
Kilder: Udenrigsministeriet, AP og osce.org
/ritzau/