FAKTA: Kommission vil udbyde flere offentlige opgaver

admin

|

17/02/2014

Dagens topnyheder

Hvis produktiviteten i det offentlige skal fremmes, så skal flere opgaver sendes i udbud, lyder det fra Produktivitetskommissionen i rapporten Offentlig-privat samarbejde.

Her er kommissionens anbefalinger:

* Offentlige myndigheder skaber konkurrence om alle de offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse.

* Offentlige ordregivere udformer udbudsmateriale, så det er attraktivt for så mange kvalificerede leverandører at byde på det som muligt, herunder udenlandske leverandører.

* Offentlige ordregivere undgår at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgår at bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter og indkøbsaftaler.

* Offentlige ordregivere erstatter så vidt muligt aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer med funktionskrav i udbudsmaterialet, så der bliver skabt gode muligheder for nytænkning og innovation.

* Offentlige ordregivere skaber hyppig og dynamisk konkurrence om en opgave under hensyntagen til, at der kan være gevinster ved at indgå langvarige kontrakter med private leverandører.

Kilde: Produktivitetskommissionen, Analyserapport 6 Offentlig-privat samarbejde.

/ritzau/