FAKTA: Hvad betyder det at have Parkinsons sygdom?

admin

|

11/04/2014

Dagens topnyheder

Når en person rammes af Parkinsons sygdom, går det ikke kun ud over patienten, men de pårørende mærker også til sygdommen gennem skjulte symptomer.

Her kan du læse en række fakta omkring Parkinsons sygdom:

* Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme i Danmark.

* Sygdommen rammer danskere i alle aldersgrupper fra slutningen af 20’erne til langt op i 70’erne.

* Omkring 7000 mennesker i Danmark har Parkinsons sygdom - det svarer til, at sygdommen rammer én ud af 800 danskere.

* Hvert år modtager 600-700 danskere diagnosen Parkinsons sygdom.

* Parkinsons sygdom kendes for hovedsymptomer som rysten, muskelstivhed eller langsomme bevægelser.

* Men mange Parkinson-ramte oplever også såkaldte ikke-motoriske symptomer som søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, depression, ændret seksuel adfærd og mave- og tarmsymptomer.

* Man kender ikke årsagen til Parkinson, og sygdommen kan endnu ikke helbredes.

* Men får patienten et optimalt behandlingsforløb, bliver symptomerne - for de fleste - dæmpet, og deres liv vil ikke forkortes på grund af sygdommen.

* Parkinsons sygdom er en progressiv sygdom. Derfor bliver symptomerne lige så stille værre og flere med årene.

* Man mener, at sygdomssymptomerne ofte begynder mange år, inden patienterne bliver opmærksomme på dem og søger læge.

Kilde: Parkinsonforeningen.

/ritzau/