Fakta: Her er Kulturministerens danske favoritfilm

admin

10 år siden

|

01/03/2014

Dagens topnyheder

Kulturminister Marianne Jelved (R) er i Hollywood forud for Oscar-uddelingen, hvor der i år er hele tre danske film, der er nominerede.

Her fortæller ministeren, hvilke tre danske film, der har gjort størst indtryk på hende gennem årene.

1. Nicolas Winding Refns "Only God Forgives", 2013.

- Jeg var virkelig imponeret, da jeg så den i Cannes ved filmfestivalen sidste år. Jeg var bange for, at det var en social-realistisk film, men det er det slet ikke. Det er nærmest et græsk mytologisk billeddigt. Den film er jeg meget fascineret af.

2. Anne Grethe Bjarup Riis' "Hvidsten Gruppen", 2012.

- Jeg har lagt meget mærke til den måde, den er klippet på. Der er en scene inde i krostuen, hvor filmen er klippet sådan, at man kun ser det, man ville se, hvis man stod overfor folk i virkeligheden. Da jeg først fik øje på det, betød det rigtig meget, for man kigger ikke bare på, man er med.

3. Thomas Vinterbergs "Jagten", 2012.

- Jeg har set den flere gange. Hver gang ser man noget nyt. Man lægger mærke til nogle andre ting. Først ser man måske en handling, men anden gang ser man også reaktionen. Derfor kan man godt have glæde af at se film flere gange.

/ritzau/