FAKTA: Fæstningen på Danmarks østligste øer

admin

10 år siden

|

13/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

* Danmarks østligste punkt består af øerne Christiansø og Frederiksø samt nogle ubeboede småøer og klippeskær - tilsammen kaldet Ertholmene, der ligger 20 kilometer nordøst for Bornholm i Østersøen.

* På Christiansø og Frederiksø ligger fæstningsanlægget, som Christian den Femte byggede i 1684-85 som svar på svenskekongens anlæg af flådehavnen Karlskrona.

* Store Tårn og fæstningen på Christiansø er kendt som en af verdens første fremskudte flådebaser. Sammen med Lille Tårn på Frederiksø udgjorde det forsvaret af indsejlingen til øernes naturlige havne.

* Fæstningen blev nedlagt i 1856.

* Begge tårne er sammen med resten af fæstningsanlægget opført i granit, og bygningsværket er fredet.

* Store Tårn betragtes som fæstningsanlæggets absolutte perle, men det er stærkt på vej til at ende som en ruin. Derfor restaureres det nu for 30 millioner kroner og skal fra 2017 være center for kultur- og kunstoplevelser for øernes beboere og turister.

* Realdania og Augustinus Fonden bidrager med henholdsvis 15 mio. kr. og to mio. kr. til renoveringen sammen med Forsvarsministeriet.

* På Frederiksø og Christiansø er der 46 helårs lejeboliger, hvor der bor cirka 100 mennesker, derudover er der cirka 40 fritidslejemål, som bliver brugt som ferieboliger.

Kilde: Realdania, Forsvarsministeriet og christiansø.dk.

/ritzau/