Regeringen har tirsdag indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for 2015.
Aftalen fokuserer på, at kommunerne fortsat kan udvikle den borgernære service på områder som folkeskole, dagtilbud og ældrepleje.
Der er konkret aftalt:
* En styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats med 350 millioner kroner årligt fra 2015 og frem.
* Et fortsat anlægsniveau på 17,5 milliarder kroner i 2015.
* Et ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 milliarder kroner, hvoraf en milliard kroner målrettes kommuner med størst behov. En halv milliard kroner fordeles som lånepulje.
* En moderniseringsaftale, som forpligter regeringen og kommunerne til i 2015 og 2016 at frigøre i alt to milliarder kroner til mere borgernær service.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/