FAKTA: Det bestemmer de i EU-Parlamentet

admin

10 år siden

|

25/05/2014

Dagens topnyheder

De politikere, der søndag bliver valgt til at sidde i EU-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg, vil have magt til at påvirke lovgivningen på en række områder i EU.

Her kan du se eksempler på, hvad parlamentarikerne har indflydelse på:

* Mad. Hvilke stoffer der må være og ikke være i din leverpostej.

* Medicin. Hvilke piller og salver, der må sælges på apotekerne i EU.

* Databeskyttelse. Hvordan dit privatlivs fred beskyttes, når du surfer på internettet.

* Forbrugerbeskyttelse. Hvilket legetøj og kosmetik, der er skadeligt og skal fjernes fra hylderne i de 28 EU-lande.

* Den fri bevægelighed. Hvordan konsekvenserne ved arbejdskraftens fri bevægelighed over landegrænserne håndteres. For eksempel spørgsmålet om social dumping.

* Fiskeri- og landbrugspolitik. Hvor mange torsk og sild landene skal have lov til at hive hjem, og hvilke lande der skal have hvor meget landbrugsstøtte.

Dog har EU-politikerne i parlamentet ikke nogen indflydelse på:

* Udenrigspolitik og eurosamarbejdet.

* EU-institutionerne har generelt ikke magt over hospitalernes drift, landenes efterretningstjenester, egentlig socialpolitik og skatteopkrævning i medlemslandene samt meget perifer indflydelse på velfærdsstaten, skolepolitik og strafferet.

/ritzau/