Unge, der starter i gymnasiet med dårlige karakterer fra folkeskolen, knækker i stor stil nakken fagligt i gymnasiet og falder fra i utide med en spoleret drøm om studenterhuen.
Det skriver netavisen Altinget.
Nye beregninger fra Undervisningsministeriet viser, at hver anden elev, der er optaget i gymnasiet med karakterer under 4 i folkeskolens dansk og matematik, må opgive at fuldføre gymnasiet.
- Det er et vanvittigt højt tal - og det viser, at vi gør mange unge en bjørnetjeneste ved fuldstændig ukritisk at sige, at det ikke spiller en rolle, hvad det faglige indgangsniveau er. Tallene viser, at det spiller en rolle, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til Altinget.
Overordnet set måtte 38 procent af de elever, der startede i gymnasiet i 2011 med et mindre karaktergennemsnit end 4, opgive at fuldføre.
Ser man specifikt på de omdiskuterede karakterer for matematik og dansk i folkeskolen, viser det sig, at 50 procent af eleverne med mindre 4 i dansk og matematik dropper ud af gymnasiet.
Til sammenligning er frafaldsprocenten 15 for elever, der opfylder et krav om 4.
I 2014 begyndte 6300 i gymnasiet uden at leve op til et samlet karakterkrav på 4. 1500 elever startede med lavere karakterer end 4 i både dansk og matematik.
De nye oplysninger fra Undervisningsministeriet kan blive centrale i de kommende forhandlinger om en gymnasiereform, hvor fronterne allerede på forhånd er trukket skarpt op på grund af partiernes store uenighed om, hvor højt eller lavt et nyt adgangskrav til gymnasiet skal sættes.
Regeringen foretrækker et adgangskrav på 4 - ligesom gymnasierektorerne - mens De Radikale, SF og Socialdemokraterne ultimativt fastholder, at de kun vil gå med til et adgangskrav på 2.
- Jeg synes, at det her illustrerer, hvorfor det er vigtigt at sætte et adgangskrav på 4 og ikke på 2. Det er her, skillelinjen går, i forhold til om man har den faglige ballast, der skal til, siger Ellen Trane Nørby til Altinget.
/ritzau/
