Fængslet og pisket saudiaraber vinder stor EU-hæder

admin

|

29/10/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den fængslede saudiarabiske blogger og aktivist Raif Badawi, der er idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag, vinder EU's store menneskeretspris for 2015.

Det siger Europaparlamentets formand, Martin Schulz, på et pressemøde i Strasbourg.

Sakharovprisen for tankefrihed er Europas vigtigste menneskeretspris, og den uddeles hvert år af Europaparlamentet.

Prisen, der blev oprettet i 1988, er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker og borgerretsforkæmper Andrej Sakharov, der fik Nobels fredspris i 1975 for sit arbejde for at forsvare menneskerettighederne og fremhæve farerne ved atomvåbenkapløbet.

/ritzau/