Det sociale netværk Facebook står nu over for et kollektivt søgsmål, skriver engelske BBC.
Det er to amerikanske mænd, der har lagt sag an mod Facebook på vegne af alle Facebook-brugere i USA, og de hævder, at det sociale medie systematisk scanner private beskeder for links til tredjepartswebsteder, som derefter deles med »annoncører, marketingfolk og andre datanyhedslæsere«.
Ifølge de to sagsøgere krænker Facebook privatlivets fred ved at foregive, at kommunikation, der foregår via private beskeder på Facebook, ikke bliver overvåget.
Sagsøgerne kræver, at samtlige personer, der har fået krænket deres rettigheder, får en godtgørelse svarende til enten 548 danske kroner per dag, eventuelle overtrædelser har fundet sted, eller en samlet erstatning på 54.852 danske kroner per bruger.
Hos Facebook afvise en talsperson anklagerne, og siger, at beskyldningerne er grundløse.
BNB