Selvom der de seneste år har været flere danskere, som er blevet dømt for at have udtalt sig racistisk og hadefuldt i den danske debat, så sker det slet ikke ofte nok.
Det mener Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Nils Muiznieks, som har udarbejdet en kritisk rapport om forholdene på en række områder i Danmark.
- De danske myndigheder bør tage kraftigt afstand fra alle racistiske og fremmedhadske udtalelser i den politiske debat og skabe opmærksomhed på ytringsfrihedens begrænsninger i henhold til internationale standarder, siger han.
Han er klar over, at Danmark har stolte traditioner for ytringsfrihed, siger han. Imidlertid bør der være flere retsforfølgelser mod mennesker, som udtaler sig hadefuldt i det offentlige rum, mener kommissæren.
- Spredning af racistiske og antimuslimske udtalelser gennem sociale medier og blogs er i særdeleshed en bekymrende udvikling, siger han.
Chefjurist i Cepos Jacob Mchangama mener derimod, at moderne og sociale medier er noget, man skal værne om og ikke slå ned på. En menneskerettighedskommissær bør beskytte ytringsfriheden i stedet for at begrænse den, siger han.
- Det er besynderligt, at han mener, at man i højere grad skal straffe folk, som ytrer deres holdning, siger Jacob Mchangama.
Han peger på, at kommissæren tidligere har opfordret til at kriminalisere holocaustbenægtelse og hadefulde udtalelser mod kvinder.
- Sådan nogle udtalelser går ind og legitimerer, at medlemmer af Europarådet som Tyrkiet går ind og lukker for sociale medier. Han åbner op for misbrug af det, siger Jacob Mchangama.
Kommissæren skriver i rapporten, at han fortsat er bekymret over den stigmatiserende debat og hadefuld tale især i politiske og offentlige debatter i medierne og på internettet.
Som eksempel fremhæver han en annonce lavet af Dansk Folkeparti, som blev trykt i de danske aviser sidste år.
Den indeholdt navnene på 685 personer, som havde fået dansk statsborgerskab, samt overskriften: Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker ...
/ritzau/
