Et-årig pige indlagt på hospitalet efter at være opfostret med vegansk kost

Morten Larsen

442 uger siden

|

02/07/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den italienske by Genova er en et-årig pige blevet indlagt på et børnehospital med symptomer på alvorlig underernæring. Det skriver norsk TV 2

Pigen blev for to uger siden indlagt på sygehuset, hvor undersøgelser har vist, at den undervægtige krop også mangler B-12-vitamin, hvilket er afgørende for en normal udvikling af hjernen, nervesystemet og dannelsen af røde bloglegemer i kroppen.

Lægerne forklarer til den italienske tv-kanal RAI, at den lille patient, der kun omtales ved fornavnet Martina, er meget undervægtig, og at fejlernæringen skal tilskrives barnets mor, der har været veganer i mange år.

Pigen har været ammet med mælk, der manglede vigtige næringsstoffer som vitaminer og proteiner, lyder det fra de italienske læger.

De oplyser, at pigen har fået vegansk mad ved siden af brystmælken.

Læs også: Danske læger advarer: Forældre sætter børn på omstridte diæter

I løbet af de to sidste uger er hendes tilstand blevet en smule forbedret, men lægerne mener, at hun skal være på hospitalet i lang tid.

Nu efterforsker politiet pigens forældre for vanrøgt.

- Moderen har ikke fået nok information om ernæring, siger lægen Sivio Del Bouno, der mener, at moderen ikke bevidst har været ude på at forsømme sit barn.

Det seneste år har tre børn af veganske mødre blevet indlagt på italienske sygehuse på grund af alvorlig underernæring. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: