Tre spillere får debut for Esbjerg, når vestjyderne møder Fiorentina i aften.
Det står klart, efter at Esbjergs cheftræner Niels Frederiksen har offentliggjort sin startopstilling til kampen i 1/16-finalen i Europa League.
I målet afløser slovakken Martin Dubravka den knæskadede Frederik Rønnow, mens Michael Jakobsen får en plads i midterforsvaret. Helt i front starter det nye angrebshåb Martin Pusic.
Der er samtidig europæisk debut til norske Mohammed Fellah, som Esbjerg glemte at skrive på den oprindelige liste af spillere til Uefa, og som derfor var spærret i efterårets europæiske opgør.
Esbjergs startopstilling (4-4-2):
Martin Dubravka - Peter Ankersen, Davidson Drobo-Ampem, Michael Jakobsen, Jonas Knudsen - Jakob Ankersen, Magnus Lekven, Hans Henrik Andreasen, Emil Lyng - Mohammed Fellah - Martin Pusic.
Hos de italienske gæster lægger man særligt mærke til, at den tyske skarpretter Mario Gómez, der netop er vendt tilbage efter fem måneder skadespause, starter på udskiftningsbænken.
Alessandro Matri er den eneste deciderede angriber i gæsternes 4-3-3-system.
Fiorentinas startopstilling:
Neto - Facundo Roncaglia, Stefan Savic, Marvin Compper, Manuel Pasqual - Matias Fernandez, Alberto Aquilani, Borja Valero - Josip Ilicic, Alessandro Matri, Ryder Matos.
Kampen starter klokken 19.
/ritzau/