I Dansk Erhverv er man "meget positiv" over for, at regeringen vil satse milliarder på grundforskning som del af regeringens vækstinitiativer.
Regeringen vil konkret give tre milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond, og selvom der er tale om 10-årige bevillinger, som ikke har til formål at skabe job, så vil Danmark få flere arbejdspladser som følge af satsningen.
Det forventer i hvert fald Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Hun fremhæver, at Danmarks Grundforskningsfond går efter at samle de allerbedste forskere i forskningscentre, som over de seneste 20 år har vist sig at skabe resultater.
- Vi kan se, at de centre, som allerede er oprettet, ligger i verdenstoppen og kan konkurrere med universiteter som Yale i USA. De kan tiltrække nogle af de bedste forskere fra hele verden, og det kan skabe vækst og innovationskraft, siger Mette Fjord Sørensen.
Hun fremhæver, at store danske virksomheder som blandt andre Novo Nordisk har et samarbejde med centrene, der betyder, at de får gavn af forskningsresultaterne. De danske virksomheder har dog ikke en særlig første rang til at bruge resultaterne.
Spørgsmål: Der er tale om meget lange bevillinger til nogle meget specialiserede forskere. Hvordan kan man tro på, at det giver arbejdspladser?
- Et eksempel er mobiltelefoner. Dem havde vi ikke haft, hvis ikke der havde været grundforskning. Også inden for sundhedsvidenskab bliver der skabt mange arbejdspladser i kraft af grundforskning. Det sker ikke her og nu, men der kommer arbejdspladser, siger hun.
Danmarks Grundforskningsfond har siden starten af 1990'erne satset langsigtet ved at oprette større forskningscentre i op til 10 år.
Et af delmålene har været at finde og dyrke "vækstlagene" og talenterne i dansk forskning og at fremme internationaliseringen af de danske forskningsmiljøer.
Det er netop disse superforskningscentre, som regeringen vil styrke med investeringen i fonden, erfarer Ritzau.
/ritzau/
