Er du blandt de heldige? Milliardær uddeler 25.000 kroner til tilfældige danskere

Emil Martesen

5 uger siden

|

29/09/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du blandt de heldige?

Dagens topnyheder

Der er ikke noget som flere penge mellem hænderne for danskerne.

Derfor er der god grund til at spidse ører, for inden længe vil en dansk milliadær uddelle 25.000 kroner til tilfældige danskere, som opfylder en række kriterier.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Fire danske kommuner har indgået et samarbejde med Lind Foundation om et unikt initiativ, der har til formål at hjælpe unge ledige videre i livet.

250 unge mellem 18 og 29 år, som har været uden for uddannelse eller arbejdsmarked i mindst et halvt år, får tildelt 25.000 kroner.

Kommunerne Esbjerg, Holbæk, Køge og Roskilde deltager i projektet ved at finansiere en del af beløbet, hvor hver kommune donerer 7.500 kroner per person. Resten af beløbet kommer fra Lind Foundation, som milliardæren, Henrik Lind, står bag.

Startede i 2021

Initiativet, der er kendt som 'Ungebudgetter', startede i Aarhus i 2021, hvor 20 unge fik 25.000 kroner hver.

Formålet er at støtte unge, der har siddet fast i systemet, ved at give dem en økonomisk hjælp til at komme i gang med uddannelse eller job.

Ifølge Anders Skov fra Ungecenter, Uddannelse og Vejledning i Aarhus Kommune har alle de unge, der deltog i det oprindelige projekt, enten påbegyndt en uddannelse eller fundet arbejde.

"For hver gang vi har investeret en krone i det her projekt, får vi 3,2 kroner tilbage igen", udtaler han til TV 2 Østjylland.

Projektets succes i Aarhus har nu banet vejen for, at flere unge fra andre kommuner får samme mulighed. Formålet er ikke blot at hjælpe den enkelte videre, men også at investere i samfundet ved at sikre, at flere unge får de nødvendige redskaber til at bryde ud af ledigheden og tage ansvar for deres egen fremtid.