Har du modtaget denne regning i e-Boks? Så er det en fejl

Emil Martesen

4 uger siden

|

22/11/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Har du modtaget denne regning i e-Boks?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange danskere er e-Boks blevet en central del af hverdagen, hvor alt fra lønsedler og beskeder fra styrelser til mere personlige meddelelser dukker op.

Flere af beskederne skal man reagere på med det samme, mens man ikke behøver at løfte en finger, når man modtager andre.

Nogle gange kan det være svært at afgøre, hvilken af de to nævnte kategorier, en besked hører ind under.

Sådan var det alle husejere i Favrskov Kommune, der pludselig fik en uventet regning fra kommunen.

Fejlen, der skyldtes en systemleverandør, betød, at bidragsopgørelser til rottebekæmpelse og skorstensfejning blev sendt uden forklarende tekst.

Selvom selve beløbene var korrekte, manglede der vigtige oplysninger om opkrævningens baggrund.

Favrskov Kommune har i en pressemeddelelse oplyst, at de arbejder hurtigt på at rette fejlen:

"Der bliver hurtigst muligt sendt en ny bidragsopgørelse ud i e-Boks med alle oplysninger på", lyder det fra kommunen.

Rottebekæmpelse og skorstensfejning er faste udgifter for husejere, og det er derfor vigtigt, at opkrævningerne bliver forstået korrekt. Kommunen forsikrer, at beløbene ikke er påvirket af fejlen.

Favrskov Kommune opfordrer husejere til at afvente de nye opkrævninger, der vil indeholde alle nødvendige oplysninger.