Endelig er der svar til danskerne: 1000 år gammelt mysterie opklaret

Kamille Isaksen

65 uger siden

|

27/09/2023
Nyheder
Foto: Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix
Foto: Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix
Danskerne har ventet længe på at høre, hvem der stod bag de populære kreationer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det har indtil nu været uvist, hvem der var runeristeren bag den runesten, som Harald Blåtand fik rejst i år 965 i byen Jelling. 

Men nu har man efter 1000 år endelig fundet frem til svaret. 

Det skriver TV2

Nye 3D-scanninger af flere runesten fra Syd- og Sønderjylland har været med til at give svaret på manden bag. 

Personen bag er Ravnunge-Tue, som var en runerister fra vikingetiden. 

Hans navn er allerede kendt blandt nogle, da hans navn også er til at finde på Læborgstenen lidt uden for Vejen, hvor "Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning" er skrevet. 

De nye 3D-scanninger har netop fundet ud af, at Læborgstenen er lavet ud fra samme huggeteknik som den store Jellingsten og dermed har samme runerister bag.

Udover opdagelsen af runeristeren bag de populære sten, gav 3D-scanningerne flere afsløringer. 

- Det er en helt utrolig opdagelse, at vi nu kender navnet på runeristeren bag Jellingstenen, men det, der gør opdagelsen endnu vildere, er, at vi kender Ravnunge-Tues chef, siger Lisbeth Imer, som er runolog og seniorforsker på Nationalmuseet. 

Dronning Thyra er nævnt på to Jellingsten som mor til Harald Blåtand, hustru til Gorm den Gamle og 'Danmarks Bod'. 

Derudover er en vis Thyra også nævnt på Læborgstenen og stenen Bække 1.

Flere forskere har igennem mange år diskuteret, om denne Thyra er den samme. Den nye forskning indikerer hermed, at der er stor sandsynlighed for, at det er den samme Thyra, som bliver omtalt på stenene. 

Alle fire runesten, hvor Thyra er nævnt, står placeret i Syd- og Sønderjylland. Dette indikerer, at det var i denne landsdel, at hun havde sin magtbase tilbage i tiden.