Det regnestykke, som ligger bag den omstridte landbrugspakke, har fået kritik fra både forskere og politikere.
Nu viser e-mail og notater ifølge Berlingske, at også fagfolk fra Miljøstyrelsen, som hører under Miljø- og Fødevareministeriet, har stillet kritiske spørgsmål til beregningerne siden efteråret 2015.
Det fremgår af en korrespondance mellem blandt andet Miljøstyrelsen, forskere på Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som avisen har fået aktindsigt i.
En chefkonsulent i Miljøstyrelsen undrer sig blandt andet over regeringens regnestykke, der ifølge ham viser en for stor positiv miljøeffekt af den såkaldte baseline. Det betyder de udefrakommende faktorer, der ikke omhandler landbrugspakken.
Det er netop baseline-effekterne, som miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er blevet beskyldt for at pumpe op.
- Hvordan kan 44 procent af den samlede effekt så opnås allerede i 2016, spørger chefkonsulenten i en e-mail til ministeriet, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen samt flere af de forskere fra Aarhus Universitet, der har leveret data til regeringens beregninger.
- Kort sagt har vi et stort behov for at kunne forstå principperne og har behov for en drøftelse med jer herom.
Ifølge Tim Knudsen, professor emeritus på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, antyder e-mail-korrespondancen, at faglige input er blevet tilsidesat
- Det er en anden måde at sige på, at man har tilpasset sig noget, der ligger ud over det faglige. Det kunne være nogle politiske forventninger, siger han til Berlingske.
Landbrugspakken, som blev vedtaget torsdag, har kastet blå blok ud i en dyb krise og har betydet, at et flertal i Folketinget har stillet et mistillidsvotum mod Eva Kjer Hansen.
/ritzau/
