Der skal strammes op på flere retspolitiske områder efter skyderierne og terrorangrebet i København i februar. Men hurtige ændringer kan også have en bagside.
Sådan lyder det fra Pernille Skipper, retsordfører hos Enhedslisten, efter justitsminister Mette Frederiksen (S) har varslet 11 nye tiltag på baggrund af redegørelser af forløbet frem til terrorangrebet i København i februar.
- Der er nogen af tingene, som jeg synes, der er mere oplagte end andre.
- Men helt overordnet synes jeg, det er ganske naturligt, at man ikke bare tager en evaluering af det konkrete beredskab og indsatsen i de dage, hvor angrebet foregik, men også kigger bredere på systemet.
- Det er det, som justitsministeren i virkeligheden lægger op til, siger Pernille Skipper.
Retsordføreren mener for eksempel, det er helt oplagt at kigge på samarbejdet mellem myndighederne, som Mette Frederiksen også har varslet.
Modsat er der nogle tiltag, som får Pernille Skipper til at advarer mod at være overilet for at virke handlekraftig.
- Det nytter ikke, at vi bilder hinanden ind, at to eller tre måneder mere eller mindre bag tremmer er det, som kommer til at fikse problemerne.
- Der vil være nogen af tiltagene, som måske kan have en boomerang-effekt. Der vil også være noget af det, som måske slet ikke vil have en effekt, siger hun.
I stedet for hurtige beslutninger ønsker Pernille Skipper, at der kommer nogle mere langstrakte og forebyggende tiltag, hvor der har været grundig overvejelse indover.
På den anden politiske fløj ærgrer det Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, at de "mange gode initiativer" skal vurderes og overvejes af andre, for eksempel Straffelovrådet og Kriminalforsorgen, før der kommer til at ske noget.
- Der er dermed ingen konkrete handlinger fra justitsministerens side, og der vil formentlig gå meget lang tid, før mange af initiativerne kan føres ud i livet.
- Det er altså ikke godt nok. De fleste af initiativerne kan politikerne sagtens selv vurdere, konstaterer Peter Skaarup.
/ritzau/
