Eksperter kræver større ansvarlighed fra forældre: Pige i koma efter denne TikTok-trend

Mathias Busekist

36 uger siden

|

13/04/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 12-årig er i kunstig koma efter, hvad nu frygtes at være en farlig leg fra de sociale medier - det får flere organisationer til at slå alarm og kræve større ansvarlighed hos både de sociale medier og forældrene

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en eksplosion i et rækkehus i Helsinge, hvor fem personer - heraf fire mindreårige piger - blev alvorligt skadet, opfordrer eksperter nu forældre til at være ekstra opmærksomme, skriver TV 2 Kosmopol.

En af de fire piger, som er kommet til skade efter den voldsomme eksplosion i Helsinge torsdag aften, er nu i kunstig koma.

Heldigvis har TV 2 har været i kontakt med én af den 12-årige forældre, som fastslår, at hans datter er uden for livsfare.

Det skriver SE og HØR.

Men nu, i kølvandet på den tragiske hændelse, er det vigtigere end nogensinde, at forældre er opmærksomme på, hvad deres børn laver.

For som det er set så mange gange før, så er man nu bange for, at det hele kan tilskrives en dum og farlig TikTok-trend.

Trenden skulle angiveligt handle om at antænde spraydåser, i dette tilfælde var det med tørshampoo i.

"Vi bliver nødt til at sige det ubehagelige – hvis den her sag hænger sammen med en Tiktok-challenge, så er det ikke sikkert for børn og unge at være på de platforme, siger Miriam Michaelsen, der er forperson i Medierådet Børn og Unge, til mediet.

Også Forbrugerrådet Tænk presser på for mere ansvarlighed på sociale platforme og minder forældre om deres rolle i at beskytte deres børn mod skadeligt indhold.

Det er i sidste ende forældrenes ansvar at vide, hvad der foregår i deres børns digitale liv, og rådet anbefaler løbende dialog om brugen af sociale medier.

"Vores erfaring viser, at hvis du opbygger en god og tillidsfuld relation i såkaldt fredstid, så er det også nemmere for barnet at komme til dig, hvis der sker noget skidt på de sociale medier," siger Uffe Rabe Krag, politisk chef ved Forbrugerrådet Tænk.