I uroplagede Ukraine fyger det med beskyldninger om, hvem der er med til at optrappe konflikten, og derfor er det et stort skridt fremad, hvis der kan etableres en såkaldt fact finding-mission med henblik på at finde fælles enighed i konflikten.
Det mener Niels Bo Poulsen, leder af Center for Militærhistorie under Forsvarsakademiet, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge tyske regeringstalsmænd har accepteret et forslag om at oprette en fact finding-mission samt en kontaktgruppe.
Det er kommet frem efter en telefonsamtale søndag mellem Putin og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.
Men trods accepten kan Rusland have en anden dagsorden, mener Niels Bo Poulsen.
- Jeg vil gerne se det her, før jeg siger, om det kan få betydning som andet end et kosmetisk udsagn fra Rusland med henblik på at vise, at man ikke er aggressor, siger han.
Tyskland forestiller sig, at for eksempel Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) kan stå i spidsen for en kulegravning af, hvad der sker i det østlige Ukraine og på Krim-halvøen.
Tidligere har OSCE haft missioner i Baltikum og i Tjetjenien med blandet succes, og Niels Bo Poulsen peger på, at der har været episoder i OSCE-sammenhæng, hvor Rusland har været fodslæbende.
Derfor kan det blot være tale om "kosmetiske udsagn" fra Rusland, mener Niels Bo Poulsen.
- Den kan betyde, at Rusland udadtil ligner en konstruktiv spiller, men på jorden får taget nogle ekstra skridt med hensyn til at konsolidere kontrollen.
- På et senere tidspunkt, når man har opnået, hvad man vil, kan man give adgang til OSCE-missionen.
Missionen kan være et nyttigt redskab for verdenssamfundet, da den kan være med til at skabe klarhed om, hvad der egentlig sker i Ukraine og mindske spændingerne.
- Den kan have potentiale til det. I et vist omfang har selve telefonsamtalen understreget, at der er tegn på, at situationen er ved at stabilisere sig på et højspændt niveau, siger han.
/ritzau/
