Den militære situation på halvøen Krim i Sortehavet er håbløs og kan ende med at koste mange menneskeliv.
Sådan vurderes den højspændte situation på Krim af Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i Rusland, Ukraine og Polen.
Den ukrainske halvø Krim er på størrelse med Jylland, og den har stor militær betydning for Rusland. Rusland har flådebase i byen Sevastopol på Krim, og hvis Rusland skal flytte flådebasen, vil det være meget omkostningsfuldt, mener Claus Mathiesen.
- Det vil kræve flere års arbejde og store investeringer, siger han.
- Det er ikke bare et par skibe og nogle mænd inde på kajen. Det er en temmelig stor enhed, Rusland har på Krim.
Efter at Ukraine blev selvstændigt, har Rusland kun en kyststrækning ved Sortehavet på cirka 500 kilometer øst for Krim, og der er dele af den russiske sortehavsflåde allerede placeret.
Det har været på tale, at den russiske flådebase kunne flyttes til den russiske havneby Novorossijsk, men det vil ifølge Claus Mathiesen være problematisk af flere grunde.
- Kysten er en slags klippekyst, og derfor er det svært at lave havn der. Derudover er der i forvejen en meget travl civil havn, og den mest komplicerende er indsejlingsforholdene, siger Claus Mathiesen og uddyber:
- Dybden i sejlrenderne er utilstrækkelig til at have de helt store flådeskibe liggende, og det vil kræve flere års arbejde at lave om på.
Havnen i byen Sevastopol på Krim, hvor både Rusland og Ukraine har flådebase, er en naturhavn med stor dybde, og uden megen forarbejde har det været muligt at benytte havnen til store skibe.
Derudover er det en fordel for Rusland at forblive på Krim, på grund af placeringen i midten af Sortehavet - der er lige langt til de fleste steder, påpeger Claus Mathiesen.
Claus Mathiesen vurderer den militære situation på Krim til at være så tilspidset, at Ukraine burde trække sig.
- Sådan som Rusland lige nu sidder på alt på Krim, ville det være meningsløst at begynde at gøre modstand. Gør man det, så demonstrer man selvfølgelig forsvarsvilje af landet, men det vil koste mange menneskeliv, siger Claus Mathiesen.
/ritzau/
