Ekspert: Kirkegårde skal i fremtiden bruges som parker og danne ramme om sjov, hygge og leg

Mathias Madsen

118 uger siden

|

07/08/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver mere og mere naturligt at lægge et tæppe ud og holde picnic på en kirkegård.

Dagens topnyheder

Længe har kirkegårde været et sted med ro og respekt, hvor uskrevne regler har skabt ro og orden, men sådan bliver det formentlig ikke ved med at være. 

Sådan lyder det ifølge NRK fra eksperten Pavel Grabalov fra Universitetet for Miljø- og Biovidenskab i Norge.

Han har brugte adskillige år på at forske i, hvordan kirkegårde og andre gravpladser kan bruges (og allerede bruges) som rekreative områder i storbyer i Skandinavien og Rusland, og det var faktisk en kirkegård i København, der ledte ham på sporet. 

I Danmarks hovedstad opdagede han nemlig, hvordan kirkegårde kan bruges til andet end at besøge afdøde familiemedlemmer, venner og bekendte, og han fandt ud af, at mange mennesker allerede nu bruger kirkegårde som en form for park i Skandinavien. 

"Jeg var overrasket over, hvor anderledes det så ud i forhold til min egen erfaring fra Rusland," har han udtalt og uddybet: "I København lagde jeg mærke til, at det traditionelle ikke kom i konflikt med det rekreative. Der er noget meget interessant ved, at nogen bruger kirkegården til at jogge."

Og det er ikke kun i Danmark, at kirkegård bliver brugt alternativt. En norsk undersøgelse har faktisk vist, at kun fem procent af de besøgende på den gamle bykirkegård i Oslo er der for at besøge en afdød. 

Grabalov tror derfor på, at Skadinaviens tilgang til brug af kirkegårde og andre gravpladser vil blive mere udbredt, især i takt med at byer bliver større og får mindre plads til grønne områder. 

Ideen er de ved at føre ud i livet i den norske by Bodø, hvor en ny bydel manglede grønne områder. 

Derfor har man valgt, at bydelens kirkegård også skal fungere som park. 

"Bodø Kirkegård kan udover sin funktion som kirkegård fungere som et centralt grønt område i den nye bydel. Både som park og rekreativt område," har  arealplanlægger i Bodø kommune, Kristoffer Larsen Seivåg, således forklaret. 

Flere er dog kritiske over for ideen om, at leg og hygge skal finde sted på et område, hvor andre måske er i dyb sorg, men skal man tro på Grabalov, er det fremtiden.