Den politiske situation på den ukrainske Krim-halvø er fuldstændig ude af kontrol for regeringen i Kijev, efter at lederen af det lokale parlament har bedt Ruslands præsident, Vladimir Putin, om hjælp med at genskabe "fred og ro".
Det vurderer Thomas Køllner, der er indehaver af Krim Rejser, og som med baggrund i statskundskab har undervist om og fulgt Krims og Ukraines historie i mange år.
Han siger, at det internationale samfund og regeringen i Kijev må øge det diplomatiske pres på de prorussiske politikere på Krim, efter at yderligere 2000 russiske soldater angiveligt er ankommet til halvøen.
- I praksis er Rusland gået ind og frataget centralregeringen i Kijev styringen med Krim. Jeg havde håbet, at det var et politisk spil for at forbedre en forhandlingssituation med Kijev, men de går godt nok langt nu, siger Thomas Køllner.
- Tilhængerne af Ukraine og landets integritet må lægge pres på Rusland, samtidig med at regeringen i Kijev må gå ind og foretage forhandlinger - også under bordet, med de afgørende politiske profiler på Krim, mener Køllner.
Han peger på, at den prorussiske elite på Krim på nuværende tidspunkt ikke har noget incitament til at læne sig mod Kijev.
- Mange af de her folk, der sidder i ledende politiske poster på Krim, de er meget bange for, at de bliver ramt af det, der skete med præsident Viktor Janukovitjs støtter - at de får indefrosset deres aktiver.
- Kan de få at vide, at man vil lave et politisk kompromis med dem - også som personer, så kan det måske få en ordentlig udgang. Man må love dem, at der ikke bliver gennemført et alvorligt retsopgør, siger Thomas Køllner.
Allerede 30. marts skal befolkningen på Krim stemme om en eventuel udvidelse af "republikken Krims autonome beføjelser".
Afstemningen var oprindeligt planlagt til afholdelse 25. maj, men lørdag meddeler en talsmand for regionens nyvalgte premierminister, at valget er rykket frem.
På Krim er der et prorussisk flertal, som har udtrykt ønske om at blive en del af Rusland, men der er samtidig et stort mindretal, der ønsker det modsatte, forklarer Thomas Køllner.
/ritzau/
