Ekspert advarer: Denne dårlige køleskabsvane gør din mælk sur

Sol Stoffregen

434 uger siden

|

22/08/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et blik i danskernes køleskabe vil formentlig afsløre, at de fleste har mælkekartoner stående i køleskabslågen. Men denne ellers så oplagte plads er faktisk et rigtig dårligt sted at opbevare sin mælk.

Årsagen er, at din mælk bliver påvirket af de utallige temperaturudsving, der er, når du og din familie åbner og lukker køleskabet i løbet af dagen, skriver TV2, der har talt med PR-ansvarlig i Arla Danmark.

Hvis du stiller mælken i køleskabslågen går det ud over dens levetid.

- En tommelfingerregel er, at for hver grad mælken er højere end fem grader, der falder holdbarheden en dag, siger Jesper Skovlund, der anbefaler, at mælk opbevares ved fem grader og derunder.

Det optimale sted at stille mælken er på den koldeste hylde, hvilket typisk vil være den nederste eller midterste hylde afhængig af køleskabstypen. Ved hjælp af et termometer kan man hurtigt finde ud af, hvor det er koldest.

Det kan virke lidt misvisende, at køleskabets oplagte og ellers perfekte sted at stille mælkekartoner faktisk er en dårlig løsning, når det lader til, at lågen er som skabt til mælkekartoner. Hos hårde-hvidvare-firmaet Gram oplyser brand- og marketingmanager i GRAM, Helle Damgaard, følgende om problemet:

- Det er en afvejning af, hvad der er det mest hensigtsmæssige og brugervenlige. Mange synes, det er træls, hvis en mælkekarton skal ligge ned, siger hun til TV2 og henviser til, at lågen godt kan bruges til mælk og lignende, hvis man kun åbner køleskabet hurtigt og få gange.

Resultatet af at opbevare mælk ved for lave temperaturer er sur mælk, som i værste fald kan give opkast og dårlig mave. Det kan derfor være en god ide at tjekke mælken inden brug - lugt og se på den.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: