Ekskæreste hacker mands dating-profil - måneder efter begynder han at forstå, hvorfor ingen svarer ham

Ninna Andreasen

454 uger siden

|

10/03/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis der findes nogen regler inden for net-dating, må det være, at ens billede og præsentationstekst er enormt vigtig, hvis man vil have succes.

Det har Benjamin Michael Hurley fra Widnes i England lært på den hårde måde.

På en eller anden vis var det lykkedes hans ekskæreste at hacke hans Tinder-profil. Her havde hun ændret teksten i hans “biografi” til at være knap så charmerende.

- Jeg havde en kæreste, indtil hun fandt min Tinder-profil… Lad os bare sige, at jeg er serie-utro og bruger det meste af min tid på at kigge i spejlet. Jeg tjekker mig selv ud mindst 30 gange om dagen. Jeg kan ikke sige sandheden. Jeg har ingen humor og er generelt en idiot. Men på plussiden er jeg single nu. (Ps. damer, hvis I elsker en player, som ikke kan holde den i bukserne, er dette fyren for jer. Kærlig hilsen eksen), lød den.

Not been on tinder for a while. Go on to find this, the ex has Hacked me account

Posted by Benjamin Michael Hurley on Wednesday, March 9, 2016

Benjamin Michael Hurley lagde onsdag et billede af profilen op på sin Facebook-profil.

- Har ikke været på Tinder et stykke tid. Finder ud af, at eksen har hacket kontoen, skriver han til billeder.

Til TheLADbible siger han, at han tror, teksten har stået der siden tidligt i januar.

Læs også: Naboerne havde højlydt sex - nu skraldgriner hele nettet af brevet, han lagde i deres postkasse

- Jeg har ikke haft mange matches de seneste to måneder, men nu giver det mening. Jeg skraldgrinede, da jeg læste det for at være ærlig. Jeg forstår ikke, jeg ikke opdagede det før, siger han.

Der er vist ikke mange kvinder, der ville swipe til højre efter dén smøre.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: