Egyptiske vælgere begyndte søndag at gå til stemmeurnerne ved et længe ventet parlamentsvalg.
Valget, der holdes over to faser, er det sidste skridt i en proces, som skal bringe landet ind på en demokratisk kurs, men som mange følger med dyb skepsis.
Der er i dag ingen reel organiseret opposition mod præsident Abdel Fattah al-Sisi, der som hærchef kuppede det folkevalgte, islamistiske styre i 2013.
Egyptens parlament blev i juni 2012 opløst af en domstol. Parlamentet var dengang domineret af islamister fra Det Muslimske Broderskab.
I realiteten bliver det nye parlament næppe nogen større magtfaktor, siger iagttagere.
Egyptiske parlamentarikerne har traditionelt skullet have gode forbindelser i regeringen for at få gennemført de projekter, som de lover i deres valgkredse, og som sikrer dem valg.
Egypten er i valgsystemet inddelt i to hovedområder, som stemmer med mere end en måneds forskel. Egypterne skal fra 17. oktober og frem til 23. november stemme ved parlamentsvalget, så landet inden nytår igen har en folkeforsamling.
En alliance bestående af loyalister over for al-Sisi med navnet "Af kærlighed til Egypten" ventes at få et godt valg.
Det islamistiske Nour Parti, der vil indføre en streng sharia-lovgivning deltager i valget, men partiet har mistet meget af dets tidligere opbakning.
Mens valgdeltagelsen i 2012 var 55 procent, uhørt høj for et valg i Egypten, ventes langt færre af de 54 millioner stemmeberettigede at sætte deres kryds denne gang.
Friheds- og Retfærdighedspartiet, som var Det Muslimske Broderskabs parti, var suverænt det største i det seneste parlament med 37,5 procent af sæderne. I dag er partiet erklæret en forbudt terrorgruppe og stiller derfor ikke op.
Parlamentet vil få 596 medlemmer. Al-Sisi vandt i juni 2014 et præsidentvalg med 97 procent af stemmerne.
/ritzau/AFP
