Efterforskning indledt: Død patient blev 'glemt' på hospitalsstue i fire dage

Nicolai Busekist

141 uger siden

|

09/04/2022
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En død patient blev glemt og lå på en hospitalsstue i fire dage, før fejlen blev opdaget. Den forfærdelige fejl skete på Diana, Princess of Wales Hospital i England.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En efterforskning er blevet iværksat, efter det blev opdaget, at en død patient blev efterladt på en hospitalsstue i fire dage, før fejlen blev opdaget.

Ifølge Mirror lå den døde patient på en mindre hospitalsstue for sig selv på Diana, Princess of Wales Hospital i Grimsby, Lincolnshire.

Efter fire dage blev det opdaget, at den afdøde patient ikke var blevet fjernet fra sin hospitalsseng. Da den forfærdelige fejl blev opdaget, blev den afdøde patiente efterfølgende overført til hospitalets lighus, skriver Grimsby Live.

I og med, at sådanne fejl naturligvis ikke må forekomme, har The Northern Lincolnshire and Goole NHS Foundation Trust nu indledt en efterforskning, der har til formål at afdække, hvordan fejlen kan være opstået.

Mirror oplyser, at den afdøde patients familie er blevet underrettet om ikke blot dødsfaldet, men også, at der skete en fejl, der resulterede i, at den afdøde person lå på en hospitalsstue i fire dage. Desuden har familien også få en undskyldning.

Det vides ikke, hvad der har forårsaget patientens død. Hændelsen er dog blevet rapporteren til både Care Quality Commission (CQC) og Human Tissue Authority, lyder det også fra det britiske medie.

"Vi efterforsker en hændelse vedrørende en patient, der ikke blev bragt til vores lighus, så hurtigt som forventet," fortæller Peter Rading, der er administrerende direktør for Northern Lincolnshire and Goole NHS Foundation Trust.

"Vi har informeret familien, og jeg vil gerne endnu en gang kondolere og undskylde over for dem."

"Vi er i gang med en efterforskning og vil dele resultaterne med familien, når de er færdige. Vi har også rapporteret hændelsen til de relevante eksterne organisationer."

En talsmand for Care Quality Commission, der er den britiske myndighed, der regulerer alle sundhedsmæssige tjenester i England, har meldt ud, at de også holder sig opdateret vedrørende situationen.

"CQC-inspektører blev underrettet om dette af den trust, der i øjeblikket gennemgår hændelsen. CQC vil følge op med denne trust som en del af vores løbende overvågning," lød det.