Efter tre uger: Ryanair dropper Aarhus-rute

Ann Katrine Warren

11 år siden

|

23/11/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 1. november åbnede Ryanair ruten mellem Aarhus Lufthavn og Las Palmas på Gran Canaria til stor glæde for blandt andet lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.

Flyene skulle flyve mellem Aarhus og ferieøen vinteren igennem frem til slutningen af marts. Men allerede efter tre uger har Ryanair trukket stikket på ruten, som i stedet lukkes midt i sæsonen den 16. januar.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Antallet af bookinger har ikke udviklet sig så positivt som forventet, hvorfor vi har besluttet at lukke ruten igen, siger Elina Hakkarainen, der er ansvarlig for salg og marketing for Ryanair i Norden, til Check-in.dk.

Lufthavnsdirektøren mener, at lukningen af ruten hænger sammen med, at charterselskaberne har booket de fleste senge på Gran Canaria på grund af problemerne i Egypten. Derfor har folk, som booker et fly og selv ønsker at finde hotel, svært ved at finde noget til rimelige priser.

LÆS OGSÅ: Ryanair vil kræve penge for din håndbagage

- Det er jeg rigtig ærgerlig over, men jeg er ikke super bekymret, da jeg tror, at der er en naturlig forklaring på det, siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg til Check-in.

Passagerer, som havde købt billet til ruten efter den 16. januar, kan vælge at blive ombooket til en anden Ryanair-rute fra Aarhus eller få pengene igen.