Efter skræmmende ulykke i studentervogn: Nu bryder rektor tavsheden

Jesper Bengtson

74 uger siden

|

24/06/2023
Nyheder
Foto: Steen Agger/Biofoto/Ritzau Scanpix
Foto: Steen Agger/Biofoto/Ritzau Scanpix
Nu taler rektor ud om episoden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdatering: Der blev tidligere benyttet et billede til denne artikel af en studentervogn fra virksomheden Stenager Transport, uden at det fremgik, at vognen ikke havde noget med ulykken at gøre. Stenager Transport har IKKE været involveret i ulykken.

Studenter på en studentervogn sættes naturligt i forbindelse med fest, farver og glade dage.

Sådan var det også, da en STX-klasse fra Espergærde Gymnasium & HF var ude at køre, men glade dage ændrede sig til skræmte blikke på et splitsekund.

En 20-årig student var nemlig faldet af vognen. I skrivende stund er han indlagt på Rigshospitalet, hvor han er i kritisk tilstand.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

“Da vi får at vide, at der er sket en ulykke i forbindelse med en af studentervognene fra vores gymnasium, så forlyder det samtidig, at det muligvis drejer sig om en brækket arm”, forklarer rektor, Henrik Boberg Bæch om ulykken.

Det viste sig dog hurtigt, at ulykken var langt mere alvorlig og langt mere omfattende, end skolens ledelse fik oplyst i første omgang.

Situationen viste sig altså at være kritisk, og skolen bliver senere kontaktet af Nordsjællands Politi, der fortæller at de har stoppet vognturen, og at nogle elever bliver sendt tilbage på skolen.

“På det tidspunkt er vi ikke lige i en situation, hvor vi er parate til at tage imod de unge i den tilstand, de faktisk er i. De er virkelig chokerede. Det er meget tydeligt, at de har brug for krisehjælp. Vi får tilkaldt to krisepsykologer via en hotline, vi har på gymnasiet, og de har så siden været sammen med de unge og de unges pårørende gennem hele aftenen.”

Henrik Boberg Bæch forklarer, at det var prioriteten at få eleverne i gode hænder efter den chokerende episode.