Efter Mette Frederiksen-overfald: Nu er dommen faldet

Kamille Isaksen

19 uger siden

|

07/08/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock / Privatfoto
Dommen er nu faldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 7. juni 2024 er nok en dag, som vil gå ind i historien.

Det stjal alle de danske overskrifter, da den danske statsminister Mette Frederiksen blev overfaldet på Frederiksborggade nær Kultorvet i København. 

Sagen tiltrak stor opmærksomhed, da det er sjældent, at en så fremtrædende offentlig figur bliver involveret i en voldssag.

Ifølge anklagen blev Mette Frederiksen antastet og slået på skulderen, hvilket fik hende til at miste balancen. Den tiltalte har forklaret, at han var så beruset, at han ikke husker episoden.

Udover vold mod statsministeren stod den 39-årige mand også over for anklager om andre lovovertrædelser. 

Han var tiltalt for at have fusket med flaskeautomater i både Netto og Lidl tidligere samme dag, samt for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse. 

Disse hændelser inkluderer beføling af en kvinde i et S-tog og blottelse foran piger og kvinder i København siden december 2023.

Nu er dommen faldet

Onsdag middag faldt dommen ved Københavns Byret, og det var en enig domsmandsret.

"Thi kendes for ret, tiltalte straffes med fire måneders fængsel og udvises", siger dommeren ifølge DR.

Det vil altså sige, at den polske mand blev idømt fire måneders ubetinget fængsel og udvisning fra Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år.

Dommen blev afsagt efter en kort retssag, hvor mandens handlinger blev vurderet som alvorlige og uden provokation.

De er kommet frem til, at der er tale om vold mod tjenestemand i funktion, og det begrundes med, at den 39-årige polak havde fortalt, at han genkendte statsministeren og samt livvagtens forklaring om, at han agerede aggressivt.

Det bliver dog fremhævet, at retten ikke mener, at den strafskærpende paragraf 81 nr 7 kan bruges. Det skyldes, at de har valgt at lægge vægt på, at episoden fandt sted i statsministerens fritid og ikke som led i et arrangement.

Den 39-årige reagerer på dommen

Den tiltalte oplyser gennem sin forsvar, at dommen modtages. 

Den 39-årige mand skal betale sagens omkostninger samt en erstatning på 1.250 kroner til en af de forurettede.

På billedet nedenfor ses et sløret foto af den 39-årige mand.

Foto: Privatfoto