Det er seks dage siden Lisa Marie Presley døde i en alder af bare 54 år.
Hun var datter af den verdenskendte og ligeså legendariske musiker Elvis Presley, og i øvrigt hans eneste barn.
Lisa arvede derfor det ikoniske hjem Graceland, som ligger i Memphis i delstaten Tennessee, USA.
Her boede hun hele hendes liv, men i kraft af hendes død, er det ikke længere tilfældet.
Nu er det dog blevet bekræftet, at ejendommen fortsat vil være på familien Presleys hænder.
Mediet ET kan berette, at Lisas døtre, 33-årige Riley Keough og de to 14-årige tvillinger, Harper og Finley, nu vil komme til at arve hjemmet fra Lisa af.
Det var da også beskeden, da ET tilbage i 2013 talte med Lisa om selvsamme emne.
“Det er 100 procent mit, og det har altid været mit Graceland. Det vil det altid være. Når det ikke længere er mit, så bliver det mine børns”, fortalte hun dengang.
Lisa fortalte i samme interview, at det var et stort og konstant arbejde at bevare Graceland og ikke mindst arven fra hendes far.
“Du skal hele tiden stræbe efter at bevare og forbedre ting. Det er et non-stop fokus for os alle.”
Elvis Presley døde i en alder af bare 42 år. Lisa blev desværre ikke meget ældre.