Efter intens eftersøgning af 20-årig student: Nu samles klassekammeraterne i rørende øjeblik

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

03/07/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Et rørende øjeblik i en svær tid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Studentertiden bliver ofte beskrevet som den sjoveste tid med venner og bekendte, og der er mange der ser tilbage på tiden med et stort smil.

Men for 3.S tog den længe ventede fejring en uventet og alvorlig drejning, som brat satte en stopper for festlighederne.

Siden natten til lørdag har politiet intensivt ledt efter en 20-årig mand, der forsvandt ved Nørresø i Viborg.

Den unge student var sidst set sent fredag aften under en kajaksejltur, og hans forsvinden har sat gang i en omfattende eftersøgning.

Hans forsvinden er en sag, der har påvirket hele Danmarks befolkning og ikke mindst hans klassekammerater, som ellers er skulle være i gang med deres livs tid. 

Klassekammeraterne samles

Tirsdag aften valgte eleverne fra 3.S at samles ved Borgvold for at ære mindet om deres ven og klassekammerat, Jeppe, der formodes at være druknet i Nørresø. 

Det skriver Viborg Folkeblad

Med tændte lys, blomster og tårer i øjnene stod de side om side, fast besluttede på at mindes Jeppe og støtte hinanden i en tid, hvor deres verden er blevet vendt op og ned.

På den sommeraften, hvor solnedgangen spejlede sig i søens stille overflade, var eleverne fra 3.S samlet iført deres studenterhuer.

Deres glæde over nyligt at have færdiggjort gymnasiet blev forstyrret af en dyb sorg, da Jeppe forsvandt under en kajaktur natten mellem fredag og lørdag. Siden da har politiet og Søværnet intensivt gennemsøgt søen, men endnu uden held.

De gode minder skal fylde mest

Christian Tronnier Kapper, deres lærer gennem tre år, havde taget initiativ til denne samling. Han ønskede at give eleverne mulighed for at sørge sammen og mindes de gode tider med Jeppe, inden de spredes ud i verden på forskellige sabbatår og studier.

Stilheden ved søen talte sit eget sprog, mens lysene flimrede i aftenbrisen. 

I denne stund blev meningsløsheden ved Jeppes pludselige bortgang tydelig, men også styrken ved sammenholdet.

Vi, her på redaktionen, sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.