28-årig død efter knivstikkeri på åben gade: Nu er der nyt

Kamille Isaksen

24 uger siden

|

03/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En tragisk hændelse udspillede sig natten til onsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sent tirsdag aften udspillede der sig en dramatisk og tragisk hændelse på Amager. 

Her mistede en 28-årig mand livet som følge af et knivstikkeri. 

Natten til onsdag blev Københavns Politi alarmeret omkring midnat med en anmeldelse om uorden på Amagerfælledvej. 

Ved ankomsten fandt politiet en alvorligt såret mand, som hurtigt viste sig at være blevet stukket med kniv. Trods hurtig indsats fra redningsmandskabet stod hans liv desværre ikke til at redde.

Jonathan Wald, der er vagtchef ved Københavns Politi, fortæller til Ekstra Bladet: "Klokken 00.58 får vi en anmeldelse om noget uorden, og da vi ankommer, finder vi en person, som er svært tilskadekommen som følge af knivstik, og pågældende er efterfølgende afgået ved døden."

Nu er en kvinde anholdt

I løbet af natten har politiet arbejdet intensivt på sagen, hvilket førte til anholdelsen af en 25-årig kvinde, som nu er mistænkt i sagen. 

Jonathan Wald tilføjer, at den anholdte kvinde har en relation til den afdøde mand, men der er endnu ingen oplysninger om motivet bag knivstikkeriet. 

Der er endnu ikke fastlagt et præcist tidspunkt for grundlovsforhøret, men det forventes at finde sted senere på dagen. 

Københavns Politi opfordrer vidner og andre med informationer om hændelsen til at træde frem for at hjælpe med efterforskningen.