Efter havørn endte i cykelkurv: Er frisk og på vingerne igen

Marie Milling

448 uger siden

|

23/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mange danskere har fulgt tæt med i sagen om en havørn, som var landet i en cykelkurv i en baggård i Slagelse.

Dagens.dk har talt med eksperter, som gættede på, at ørnen først var fløjet ind i nogle højspædingsledninger og derefter var endt i kurven.

Billederne af den 5 år gamle rovfugl var meget dramatiske, og man kunne se, hvordan det blødte ud af næbet på fuglen.

Fuglen blev hentet ind lørdag 16. april.

Læs også: Efter kollision med cykel: Sådan går det med fredet havørn

Heldigvis har ørnen hurtigt fået det bedre, og selvom den så ud til at have det rigtig skidt, så er den allerede sat fri igen.

Dyrenes Beskyttelse har lagt et opslag på Facebook, hvor de proklamerer, at den er frisk som en havørn igen.

2400 'synes godt om' ørns bedring
- Ugens nok mest omtalte havørn er endelig på dupperne igen efter dets uheldige oplevelse med en cykel. Ørnens næb så bedre ud, da der ikke var skader i dybden, og næbbets stabilitet var bevaret, skriver de indledningsvist i deres opslag.

Ørnens popularitet understreges også af, at foreningens opslag allerede har høstet over 2400 ‘likes’ på 7 timer.

For at undgå at fuglen bliver udsat for mere pres end nødvendigt, slap de den fri hurtigst muligt.

Læs også: Han dykker ned i vandmasserne under oversvømmelse - rækker hånden frem og mærker noget varmt

- Ørne bliver meget stresset af at være i fangeskab, derfor besluttede vi at sætte den fri - så kunne havørnen også komme ud og nyde bededagenes lækre forårsvejr efter en uge i mediernes søgelys.

Opslaget blev delt lørdag ved 10-tiden, og man kan glæde sig over, at en tragisk hændelse endte godt, og at ørnen er en fri fugl igen.

Se opslagene på facebook med ørnen her: 

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: