Efter flere dødsulykker: Sådan sikrer du dine møbler

Christina Ledertoug

444 uger siden

|

20/05/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan gå grueligt galt, hvis man ikke sørger for at få sine møbler sikret til væggen, så de ikke kan vælte.

En kommode fra IKEAS MALM-serie har for nyligt kostet et lille barn på 22 måneder fra USA livet, fordi den væltede ned over ham.

Det er det tredje barn fra USA, som er dræbt af MALM-kommoden siden 2014, skiver Mirror.

Derfor er det meget vigtigt, at man altid læser og følger sikkerhedsanordningerne i den manual, der følger med et møbel.

Men noget kunne tyde på, at ikke alle husker det.

Læs også: IKEA tilbagekalder lampe - kan give stød

For i en undersøgelse fra analyse firmaet YouGov  lavet for MetroXpress, fremgår det, at 30 procent af det i alt 1007 adspurgte har købt en reol eller en kommode i IKEA, som de ikke har spændt fast til væggen med det vægbeslag, der fulgte med.

66 procent har enten spændt deres møbel fast, eller også har de ikke en kommode eller en reol fra IKEA, viser analysen fra MetroXpress.

Til Dagens.dk fortæller Tina Lindharth, der er kommunikationsansvarlig i IKEA Danmark, at sikkerhed er noget, man prioriterer højt hos IKEA.

- Vi gør meget for at oplyse om, hvor vigtigt det er at følge de sikkerhedsforanstaltninger, som fremgår af samlevejledningen. Især hvis man har børn i huset, bør man altid væltesikre sine møbler, siger Tina Lindharth til Dagens.dk.

Hun fortæller også, at man altid kan ringe til IKEA, hvis man er i tvivl om, hvordan man bedst væltesikre sine møbler.

En god tommelfingerregel er, at hvis møblet er over knæhøjde på en voksen, så er det bare med at få skruet det fast til væggen.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: