Efter endnu en chokerende skandale fra Robert Hansen: Nu taler gammel ven og kollega ud

Emil Martesen

71 uger siden

|

14/07/2023
Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den gamle ven og kollega deler hudløst ærlige ord.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skuespilleren Robert Hansen har efterhånden flere skandaler på sit navn, end film på CV’et. 

Og tirsdag kunne medierne melde om endnu et problematisk scenarie med ‘Anja og Viktor’-stjernen, hvor politiet måtte træde til. 

Tirsdag aften mødte ordensmagten op på skuespillerens adresse, der resulterede i at Hansen blev taget med ind på politistationen, samtidig med at de udrykkede betjente undersøgte Hansens lejlighed og angiveligt kælderrummet. 

Adskillige af skuespillerens naboer fra samme opgang har udtalt til medierne om, hvordan Hansen skaber en utryg stemning blandt de andre beboere, og helst ser ham blive bedt om at forlade ejendommen, da de andre ønsker at leve et roligt og hyggeligt liv sammen. 

Både politiet og Robert Hansen har nægtet at udtale sig om politiets gøren og væren på adressen. 

Men til trods for utallige skandaler og frustrerede naboer, så er der stadig støtte og bekymrende empati sendt i Hansens retning, skriver Se og Hør

Mediet kunne torsdag aften få en udtalelse fra skuespillerens gamle ven og kollega, Karl Bille, der også var at finde i ‘Anja og Viktor’-filmene. 

Og selvom det efterhånden er en del år siden at Hansen og Bille har delt skuespilgarderobe, så er der stadig medfølelse for den tidligere kollega: 

“Det ved jeg ikke så meget om. Det er nogle år siden, da vi lavede musical inde i Tivoli”, fortæller Bille til Se og Hør.

Bille kan melde ud, at han så vidt som muligt forsøger at undgå de kulørte blade, men at det har været svært at se den anden vej, mens Hansen har trukket skandaleoverskrifter i adskillige år efterhånden: 

“Det gør jeg ikke. Jeg er ked af og ved, at han har et problem – mange faktisk. Det er jeg ked af at læse og høre om”, afslutter Bille.