Efter alvorlig opdagelse: USA sender anklage mod Putins Rusland

Emil Martesen

33 uger siden

|

02/05/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
USA sender en anklage mod Rusland efter den alvorlige opdagelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

USA har fremsat alvorlige anklager mod Rusland.

Det sker i kølvandet på et fund af kemiske våben, som Rusland har benyttet over for de ukrainske tropper.

Det bekræfter det amerikanske udenrigsministerium, der sent onsdag udgav en erklæring, hvori det beskyldte Rusland for at overtræde konventionen om kemiske våben (CWC), som forbyder produktion og brug af kemiske våben, ved at bruge kvælningsmidlet Klorpicrin, der er kendt fra Første Verdenskrig og nu brugt i landbruget som insektmiddel, mod de ukrainske styrker.

Det skriver det amerikanske medie cnbc.com.

"Vi kommer med denne vurdering efter også at have fastslået, at Rusland har anvendt tåregas som en kampmetode i Ukraine, hvilket også strider mod CWC", udtaler udenrigsministeriet.

Ifølge dem er disse handlinger ikke isolerede hændelser, men drevet af et russisk ønske om at opnå taktiske fordele ved at fortrænge ukrainske styrker fra befæstede positioner.

Og her bliver kvælningsmiddlet, der primært påvirker åndedrætssystemet ved at irritere næse, hals og især lungerne, det næste i rækken.

Men det stopper ikke her.

Anklagen føjer sig til en allerede spændt geopolitisk situation, hvor både Rusland og Ukraine har anklaget hinanden for brugen af kemiske våben. I januar anklagede Ukraine eksempelvis Rusland for mere end 200 kemiske angreb alene på slagmarken.

Noget som Rusland tog kraftig afstand fra og har siden anklaget Ukraine for lignende overtrædelser.

I reaktion på disse handlinger meddeler USA, at de vil indføre sanktioner mod tre russiske regeringsenheder, der er tilknyttet landets kemiske og biologiske våbenprogrammer samt fire russiske firmaer, der understøtter disse enheder.