Ed Sheeran "giftede" sig med syg superfan: Nu er hun død

Lotte Sørensen

10 år siden

|

08/11/2014

Dagens topnyheder

Katie Papworth sov stille ind tidligt i går morges efter en otte år lang kamp med en hjernesvulst, der for nyligt også tog synet fra hende. Det skriver mirror.co.uk.

Men inden hendes død fik hun sit største ønske opfyldt: Hun fik lov at møde sit store idol, sangeren Ed Sheeran, friede til ham - og han sagde ja.

Læs også: Ed Sheeran ‘gifter’ sig med dødssyg fan

Ed Sheeran er dybt berørt over pigens død.

- Jeg er så knust over at høre, at Katie er gået bort. Mine bønner går til hendes familie, skrev han på Twitter.

Op til den britiske superfans død har Ed Sheeran haft en del med hende at gøre - først sendte han hende en video fra sin USA-turne, hvor han ønskede hende god bedring og anbefalede hende at spise chokolade og se Disney-filmen Frost.

Læs også: Hitsanger dementerer rygter om hjemløshed

I sidste uge mødte de to hinanden bag scenen til Ed Sheerans koncert i Glasgow i Skotland. Her overrakte hun ham et billede af et hus, hun havde malet, inden hun mistede synet, og gav ham en ring, og spurgte, om han ville gifte sig med hende.

- Jeg må vel hellere sige ja, svarede den unge britiske stjerne.

Siden skrev han en sød besked til hende.

- Kære Katie. Dejligt endelig at møde min hustru, skrev han.

Katie Papworth blev 19 år gammel.