Du gætter aldrig, hvad NASA's astronauter skal være iført, når de flyver til Månen i 2026

Mathias Madsen

9 uger siden

|

16/10/2024
NASA's astronauter bliver klædt moderigtigt på i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Astronaut har særligt siden månelandingen i 1969 været et erhverv, som langt de fleste børn har set op til og drømt om at blive en del af på ét eller andet tidspunkt i deres liv.

De store hvide dragter og hjelme var og er fortsat ikoniske for professionen, og selvom de hverken ændrer farve eller form, så kommer der snart ifølge DR en stor designmæssig ændring på rumdragterne, som NASA's astronauter bruger.

Den amerikanske virksomhed Axiom Space har nemlig for nyligt i samarbejde med det italienske modehus Prada afsløret deres bud på, hvordan NASA's fremtidige rumdragter skal se ud.

Dragterne kommer grundlæggende til at ligne en klassisk rumdragt, men det bliver altså med Pradas logo og design, og ifølge DR kommer dragterne i brug allerede i 2026, når NASA igangsætter deres Artemis 3-mission.

De astronatur, som skal deltage i missionen, vil altså blive klædt i Prada, hvis alt går efter planen, og de bliver således ikke kun de første mennesker siden Apollo 17-missionen i 1972 til at sætte fod på Månen, de bliver også de første nogensinde til at gøre det iført Prada-tøj.

Tilbage til Månen

Den længeventede mission bliver planmæssigt første gang siden de seks Apollo-missioner i 1969 til 1972, at et menneske kommer til at sætte sine fødder på Månen. Første gang var med Apollo 11-missionen i 1969, hvor astronauten Neil Armstrong blev det første menneske nogensinde til at gå på Månen.

I alt har 11 astronauter og én forsker sat deres fødder på Månen, og planen er altså, at astronauter igen skal gøre det i 2026 - denne gang moderigtigt klædt.

Det italienske modehus' design har længe været på tegnebrættet, og det har gennemgået adskillige tests, men nu er det endelig i den afsluttende udviklingsfase.

Astronauter fra det Europæiske Rumagentur kommer altså snart til at blegne ved siden af NASA's astronauter, men de europæiske astronauter er faktisk også godt klædt på af og til.

I sidste måned præsenterede det franske modehus Pierre Cardin nemlig en træningsdragt til agenturets astronauter, som skal bruges under træning.

En moderigtig rumdragt har det Europæiske Rumagentur dog ikke endnu.