Foran møbelgigantens Høje Taastrup-afdeling fik en 26-årig mand tre stik i ballen af ukendte gerningsmænd.
Politiet kunne derudover meddele, at det ene stiksår kunne se ud til at være fra en skruetrækker.
Københavns Vestegns Politi havde derimod sværere ved at finde ud af, hvorfor manden blev stukket ned ved IKEA.
Det er nemlig ikke meget, de ved om hændelsen, der fandt sted mellem klokken 14 og 15, for det 26-årige offer har ikke mange oplysninger at dele.
"Vi får en anmeldelse om, at han er blevet stukket med en skruetrækker. Men vi kan endnu ikke bekræfte gerningsvåbnet," udtalte vagtchef Jens Møller fast til B.T.
Politiet har siden spekuleret i, hvorvidt overfaldet kan have forbindelse til et internt opgør i bandemiljøet, men det er igen ikke noget, de ved med sikkerhed.
Derimod har de bekræftet at have forhørt vidner i området, selv om de ikke ønsker sige noget yderligere om, hvad det har bragt af oplysninger.
Slutteligt bliver det bekræftet, at offerets skader ikke er livstruende.