Drama forud for Eurovision-semifinale: Dansker tilsvines

Mathias Busekist

84 uger siden

|

10/05/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han kalder det "årets værste vokalpræstation".

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gyseren, som danskerne vil sidde klistret til skærmen for at se, er kommet skidt for start.

Færøske Reiley er hos bookmakerne ikke den store favorit. Faktisk er han vurderet til kun akkurat at komme med i finalen, herunder hos det store Eurovision-medie Eurovisionworld.com, der ham til at slutte som 10'er.

Og skulle vi snige os med i finalen, er der tale om et rent lykketræf.

Det mener i hvert fald Eurovision-ekspert hos svenske Aftonbladet, Tobbe Ek, der har anmeldt alle indslagene forud for semifinale 2.

Prøverne, som han har vurderet indslagene ud fra, skulle således ikke have forløbet som ønsket for Danmarks store håb. Og under overskriften "Danske Reiley står for årets værste sangpræstation hidtil", bliver Riley mildest talt revset af Tobbe Ek.

"Altså Danmarks Reiley har årets absolut værste præstation sangmæssigt. Det lyder så dårligt, at man føler kollektiv skam. Jeg tror ikke, han rammer en eneste tone. Lyder det så dårligt her, så må han være chanceløs i morgen aften," skriver han.

Siden Riley løb med sejren til Dansk Melodi Grand Prix i Næstved 11. februar, har han rejst Europa tyndt for at promovere sit bidrag til Eurovision Song Contest. Men også her har det vist sig at være svært for Riley at ramme tonerne.

I hvert fald hvis man skal tro en TikTok-video, der blev filmet i Madrid, der viser, at han langtfra synger rent.

Videoen kan du finde her.

Susanne Ørum, der er sanger og vocalcoach, og som selv to gange har stået på scenen ved Eurovision som korsanger, maner dog til besindighed.

"Jeg synes ikke, det er fair at dømme en sanger ud fra et TikTok-klip, selvom jeg godt kan høre, det ikke lyder 100 procent perfekt. Vi ved ikke, hvordan hans lydforhold var på scenen eller i hans ører, men jeg kan se, at han i løbet af første vers tager hånden op til sit øre tre gange, så noget kan tyde på, han ikke har den lyd, han har brug for."