DR-par en måned efter fødsel: “Et mirakel oveni et mirakel”

Kamille Isaksen

60 uger siden

|

28/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DR-parret fra programmet “Fede forhold” fik for en måned siden en lille datter, og nu skal familien forøges yderligere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tina og Isabel blev kendt i DR-programmet "Fede Forhold", hvor det endte med, at Isabel i sidste afsnit faldt på knæ og friede.

I juni 2022 blev parret gift og den 27. august kom datteren Freja til verden ved kejsersnit.  

Det var Tina, som i august fødte Freja. Dog har Isabels drøm om at bære et barn aldrig været slukket, og hun har fortsat været i fertilitetsbehandling. 

Det skriver SE & HØR

Den lille pige var et mirakel for forældrene, som havde kæmpet i fire år for at blive gravide. Dog står de her en måned efter fødslen og kan afsløre, at de nu endnu engang er gravide. 

Denne gang kan de derudover afsløre, at de ikke kun venter en, men hele to små mirakelbabyer. 

– Det er så vildt at det endelig skulle lykkes og så at vi bliver velsignet med 2 små mirakler mere, er jo bare en kæmpe gave, skriver Tina til et billede af datteren Freja omgivet af de to scanningsbilleder. 

Isabels ekstreme kvalme begyndte allerede, inden hun fik en positiv graviditetstest. Hendes gener endte ud i at være så voldsomme, at hun gik på kvalmeklinikken på Kolding Sygehus. 

På trods af dette glæder parret sig utrolig meget til at blive forældre og ser frem til at gå fra at være to til seks personer på seks måneder.